Spring videre til hovedindholdet

Overgang til Butternut for din hvalp

Små skridt, glade maver: Nyttige råd til at introducere vores friske måltider for din hvalp

Tillykke med din nye hvalp! Denne spændende, fantastiske og hvalpefyldte tid er utrolig vigtig, og en afbalanceret, komplet kost tilpasset din hvalp vil støtte den hele vejen ind i voksenlivet.

Det er vigtigt at give din hvalp god tid til at falde til i sit nye hjem, før du skifter over til Butternut. Fortsæt med at give den det foder, den spiste, før den kom hjem til dig, i mindst 2 uger, så der ikke er for mange ændringer at forholde sig til på én gang.

Trin 1:

Langsomt og sikkert - Hvalpe har brug for lidt ekstra tid, når det gælder nyt foder, da deres tarmsystem stadig udvikler sig og tilpasser sig. Start langsomt ud ved at blande en enkelt skefuld Butternut i din hvalps gamle foder. Hvis det går godt, tilsætter du en skefuld mere dagen efter og øger gradvist mængden over 5-7 dage.

Sørg for langsomt at mindske mængden af det gamle foder i samme tempo, indtil hvalpen er helt gået over til Butternut.

Trin 2:

Hold det enkelt - Start med én opskrift ad gangen for at give hvalpens mave tid til at vænne sig til de nye ingredienser. Hvis din hvalp virker til at have en følsom mave, kan du starte med vores mere fedtfattige opskrifter med kylling, kalkun, vildt, grøntsager eller det plantebaserede måltid. Disse opskrifter har et lavt fedtindhold og er letfordøjelige, hvilket gør dem til et oplagt valg til hvalpe.

Trin 3:

Fast rutine - At finde en god fodringsrutine er den halve kamp med en ny hvalp. Hold fast i din eksisterende rutine, når du introducerer nyt foder – dette gælder både de tidspunkter du fodrer på, den skål du bruger, stedet hvor du fodrer osv. Dette vil være med til at gøre overgangen nem og tryg for din hvalp.

Trin 4:

Tag et skridt tilbage - Hvis du bemærker maveuro eller tynd mave, så sænk tempoet og tag et skridt tilbage. Du kan også prøve at opdele måltiderne i mindre og mere hyppige portioner (4-5 gange om dagen), indtil afføringen er normal igen.

Husk at holde os opdateret med din hunds vægt ved at opdatere den på din konto, så anbefaler vi en ny portion, i takt med at hvalpen vokser.

Vi mætter masser af hvalpe her hos Butternut, så hvis du vil snakke med vores venlige Kundeservice-team for støtte eller rådgivning, kan du kontakte dem her.

Bemærk venligst, at dette kun er vejledende retningslinjer for fodring. Vi ved, at du kender din hund bedst, så vi har fuld forståelse for, hvis du har brug for at lave tilpasninger, der passer til netop din hvalp.

Besvarede dette dit spørgsmål?