Spring videre til hovedindholdet

Sådan beregner vi din hunds portionsstørrelse

Sådan beregner vi vores anbefaling til din hund, og hvordan du hjælper med at holde den tilpasset

Vi stiller mange spørgsmål om din hund, når du tilmelder dig Butternut. Det gør vi ikke for at være nysgerrige, men for at sikre, at vi anbefaler den helt rigtige portionsstørrelse.

Vi tager højde for følgende faktorer:

  • alder

  • vægt

  • kropsbygning og huld

  • aktivitetsniveau

  • godbidsvaner

Alle hunde er forskellige, så selv to hunde af samme race og størrelse kan få forskellige anbefalinger. Du kan læse mere om, hvordan du serverer Butternut for din hund her.

Derefter sammenholder vi oplysningerne med vores foderanvisninger. De er udarbejdet af vores ledende dyrlægeerneringsekspert, som er professor i ernæring til hunde og tidligere formand for det videnskabelige råd under FEDIAF (det styrende organ, der fastsætter næringsstandarder for kæledyrsfoder).

Hvorfor afviger Butternuts anbefaling fra hundens tidligere foder?

Vores ernæringseksperts omfattende forskning i foderanbefalinger viser, at de fleste familiehunde overfodres, hvilket bidrager til den stigende overvægt blandt hunde.

Derfor har vi tilpasset vores anbefalede daglige kalorieindtag for at tage højde for dette. Vi justerer også anbefalingen ud fra de ovennævnte faktorer. Hvis en hund for eksempel får mange godbidder i løbet af dagen, sænker vi portionsstørrelsen en smule (hvilket ikke alle foderproducenter gør), da godbidderne bidrager med ekstra kalorier. På samme måde øger vi portionen, hvis en hund er i den slanke ende, så den kan nå sin idealvægt.

Kalorietætheden og næringsværdien varierer fra fodertype til fodertype. Tørfoder indeholder typisk flere kalorier pr. gram end vådfoder eller friskfremstillet foder. Hvis din hund skifter fra tørfoder til Butternut, vil selve portionsstørrelsen i skålen derfor ofte være større end før.

Alder spiller også en stor rolle. Hvalpe og unghunde (under 18 måneder) har brug for flere kalorier til deres vækst. Derefter kan portionsstørrelsen falde for at opretholde en sund voksenvægt. Vi anbefaler, at du opdaterer hundens vægt under afsnittet "Min hund" på din konto efter hvert dyrlægetjek, så vi altid kan sende den rette mængde mad.

Hvis du vurderer, at vores anbefalede portionsstørrelse ikke passer helt til din hund, kan du til enhver tid ændre den under afsnittet "Min foderplan" på din konto.

Bemærk venligst: Portionsanbefalinger afrundes til nærmeste tilgængelige posestørrelse. En daglig anbefaling på f.eks. 102 g kan således afrundes til en pose på 125 g.

Besvarede dette dit spørgsmål?