Måltider fra Butternut Box er letfordøjelige og næringsrige til mange hunde, inklusive hunde med visse former for leversygdom. Leversygdom dækker dog over et bredt spektrum med mere end 40 forskellige tilstande, som hver især stiller specifikke krav til kosten. Mens nogle hunde med leversygdom vil trives på Butternut, kan andre have brug for mere strengt kontrollerede diæter.
Hvornår er Butternut velegnet?
For mange hunde med leverproblemer kan vores komplette og afbalancerede måltider være en god løsning, der tilfører essentielle næringsstoffer til at støtte hundens helbred. Dette gælder for tilstande, der ikke kræver specifikke begrænsninger på f.eks. kobber- eller proteinniveauet.
Hvornår er Butternut ikke velegnet?
Visse leversygdomme kræver specialiseret dyrlægeordineret foder, herunder:
Kobberophobningssygdom: En arvelig tilstand, hvor leveren ophober for meget kobber (ses ofte hos f.eks. engelsk cocker spaniel og bedlington terrier). Disse hunde har brug for en diæt med et specifikt lavt kobberindhold – og her er Butternut desværre ikke gearet til at tilbyde en løsning i øjeblikket.
Lever-shunt (Portosystemisk shunt): En tilstand, hvor leveren ikke kan rense blodet for affaldsstoffer korrekt. Hvalpe og hunde med levershunt har som regel brug for en specialdiæt.
Kronisk eller fremskreden leversygdom: Hunde med svært nedsat leverfunktion kan have brug for særlige diæter tilpasset deres tilstand.
Da leversygdomme varierer meget i type og alvorlighed, er det afgørende altid at rådføre sig med sin dyrlæge for at fastslå den mest velegnede kost.
💡 Godbidder og leversygdomme
Da leversygdomme ikke er ens, er det, der fungerer for én hund, ikke nødvendigvis det rette for en anden. Det er derfor altid sikrest at spørge din dyrlæge til råds, før du introducerer nye godbidder.
